Gør klar til fugleskydning

Om det går som spået, er der basis for at afvikle årets fugleskydning fredag 19. juni fra klokken 11.30.
Det danske samfund åbnes mere og mere, og alt tyder på, at forsamlingsforbuddet revideres sådan, at det fra 8. juni bliver muligt med arrangementer på mellem 30 og 50 personer.
Så fuglekonge Kim Fischer inviterer foreningens medlemmer til både skydning og keglespil og lidt både vådt og tørt til ganen.


”Kære ærede medlemmer,
Som fuglekonge i 2019 er det mig en ære og stor fornøjelse at invitere til årets
fugleskydning 2020.
Vi starter denne fantastiske dejlige traditionsrige dag foran Aldershvile Slotsruin, med at
hilse på hinanden og desuden er der lidt vådt til ganen. Herefter går vi i samlet flok,
med den stolte fane i spidsen mod Aldershvile Slotspavillon. Så skal frokosten nydes med
udsigt over Bagsværd Sø. Herefter trækker vi over i de tilstødende keglelokaler, hvor
både fugl og kegler skal nedlægges.
Praktisk info:
Tidspunkt: Fredag 19. juni 2020, kl. 11.30.
Mødested: Foran Aldershvile Slotsruin, Slotsparken 26A, 2880 Bagsværd.
Tilmelding: Indbetaling af 475 kr. pr. deltager senest 15. juni til Reg. 5332–0251226
med angivelse af navn på alle som deltager.
NB: Der kan ikke tilmeldes på mail eller telefon.
Husk hurtig tilmelding, da der kun er 30-50 pladser afhængig af hvad
forsamlingsforbuddet hæves til den 8. juni (Tilmeldingen er bindende).
Flyvske hilsner
Kim Fischer

Skriv en kommentar