Byggevirksomhederne har en rekordlav indtjening

Det buldrer stadig derudaf i byggeriet med høj aktivitet, men indtjeningen har taget et stort dyk nedad. Det skyldes, at kraftigt stigende priser på især jern, stål og træ det seneste år har gjort det dyrt at være byggevirksomhed.

For den gennemsnitlige byggevirksomhed betyder det et fald i avancen. For hver krone byggeriet omsætter for, er der nu kun 24 øre tilbage til at betale løn, husleje og alle andre udgifter end dem, der direkte er gået til selve byggeriet, fx materialer. Det kaldes dækningsgrad, og den er nu historisk lav for byggeriet.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Den pressede dækningsgrad gør branchen sårbar og øger risikoen for konkurser mærkbart, mener Lasse Lundqvist, konsulent i SMVdanmark.

”Det er bekymrende, at avancen i byggeriet er så presset. Vi frygter en gældsopbygning, og hvis vi er på vej ind i en afmatning som følge af faldende boligpriser, stigende renter og et offentligt byggeri, der aflyser eller udsætter projekter, så kan branchen komme i store problemer,” siger han.

Jern og stål er steget med 67 pct., mens træ er steget med 22 pct. Typisk vil sådanne prisstigninger ende hos kunderne, men det er ikke helt så ligetil, siger Lasse Lundqvist.

”De kraftigt stigende materialepriser giver store problemer ude i virksomhederne, for de gør det svært at spå om de fremtidige priser, når man afgiver tilbud på projekter, der ligger fx seks måneder ude i fremtiden. Derfor er der lige nu en masse virksomheder, som er kommet i klemme, fordi de er bundet af fastpriskontrakter, som flere af virksomhederne aftalte helt tilbage før jul,” siger han.

SMVdanmarks analyse viser, at hver 3. omsætningskrone i branchen er bundet i fastpriskontrakter. Det betyder, at det ikke er muligt at prisregulere 33 pct. af omsætningen, og derfor må virksomheden selv betale den ekstra regning. Det kan i værste fald betyde, at virksomheden ligefrem taber penge på at udføre en opgave.

SMVdanmark mener, at de offentlige bygherrer bør vise forståelse i forbindelse med sådanne fastpriskontrakter.

”Mange virksomheder har ikke kunne forudsige de ekstreme prisstigninger, vi ser i øjeblikket, da de aftalte pris for et halvt år siden. Det er også helt uvant for virksomhederne at have fokus på denne slags prisstigninger i deres kontrakter. Særligt de små virksomheder har ikke ressourcer til at følge med i prisprognoser på samme måde som de store. Vi har desværre også set eksempler på virksomheder, som har været nødsaget til at købe sig fri af opgaver, fordi de ellers ville tabe endnu mere på at gennemføre dem,” siger Lasse Lundqvist.