Fotograf Grethe Lissner er død

Otte dage efter at være fyldt 84 år er fotograf Grethe Lissner død.

Hendes forældre flyttede i 1948 fra Ørslev til Toftekærsvej, fordi hendes far havde fået arbejde på Gladsaxe Skole.

Grethe Lissner blev udlært som fotograf i Virum og var efter at have fået to børn en del år hjemmegående husmor. Hun tilbød sin arbejdskraft til Folkebladet og satte samtidig en annonce i avisen, og så strømmede kunderne til. Det gav basis for et huskøb og et atelier på Gladsaxe Møllevej. Grethe Lissner havde mange opgaver med at fotografere brudepar i de lokale kirker. Fem år i træk blev hun kåret som Danmarks bedste portrætfotograf. Hun udstillede bl.a. i USA og i Vesttyskland, og hun fotograferede på Amalienborg. Det blev også til portrætter af Simon Spies. Grethe Lissner blev ”hoffotograf” for Gladsaxe Håndværkerforening, og hun fik foreningens sølvmedalje. Hun har også fotograferet to af de borgmestre, hvis portrætter nu hænger i et lokale bag byrådssalen.

Da hun havde en lokal udstilling på Thorasminde kom der 2.500 gæster. I 1984 flyttede hun fra Gladsaxe Kommune til Sankt Annæ Plads. Derfra gik turen til Gentofte og senere Avderød.Den aktive karriere stoppede i 2018. Top år senere afleverede hun hele sit arkiv til Gladsaxe Kommunes lokalarkiv