Flymekanikeren skabte sit eget firma til p-kontrol

Der er ca. 2.720.00 privatbiler i Danmark. Og der er kamp om parkeringspladserne. Især i de store byer, hvor der i mange familier er mindst to biler.

For at undgå at nogle af pladserne bliver optaget i mange timer – så der f.eks. ikke er plads til hotelgæster, beboere eller kunder – så vælger firmaer og beboerforeninger af og til at entrere med firmaer, der fungerer som parkeringsvagter, så pladserne ikke bliver misbrugt.

Og her kommer et af de nye medlemmer i Gladsaxe Håndværkerforening på banen.

Noor Uzbek er manden bag DinParkering, der har et dusin vagter, der kører rundt og kontrollerer, at bilerne overholder reglerne for parkering. Nogle steder er der kontrol hele døgnet

-Jeg er oprindelig udlært som flymekaniker, men for en del år siden have jeg et bijob med at køre som p-vagt, og jeg kunne se ideen i at skabe mit eget firma, siger Noor, der stille og roligt har fået skabt sig en god forretning med en snes ansatte og med ambitioner om at ekspandere på landsplan.

-Underligt nok er det svært lige nu at få medarbejdere. Mange unge mennesker arbejdere som podere, når folk skal coronatestes, så når der en gang er kommet styr på det, kommer der vel folk, som vi kan ansætte, siger Noor.

Han svæver lidt over vandene i firmaet med diverse funktioner. Det gælder selvfølgelig primært om at hverve nye kunder, men han kører også gerne selv rundt og kontrollerer parkeringerne.

Man hører ofte, at nogle folk bliver lidt mere end ophidset, når de bliver pålagt en afgift for at have overtrådt bestemmelserne.

-Men jeg synes nu, at der har været en positiv udvikling på det område de senere år. Det var meget værre for en syv-otte år siden, siger Noor.

Skriv en kommentar