Historisk gode muligheder for at få en læreplads

Vi skal 19 år tilbage i tiden, før vi finder et år, hvor udbuddet af lærepladser var større, end det er lige nu. Det er godt nyt for de omkring 100.000 elever fra 9. og 10. klasse, der i disse dage vælger mellem gymnasiet og erhvervsskolen. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark.
Vil man være fx ambulanceredder, glarmester, slagter eller finanselev, står virksomhederne med åbne arme og har lærepladsen klar. På 32 ud af 91 erhvervsuddannelser er der ingen kø til en læreplads overhovedet, og samlet set har vi nu det højeste antal lærepladser i 19 år, viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. Chancerne for at finde en læreplads er dermed vanvittigt gode, og det bør de omkring 100.000 unge, der i disse dage vælger mellem gymnasiet og erhvervsuddannelserne tænke på, mener Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent og uddannelsesansvarlig i SMVdanmark. ”Det er ubetinget godt og vigtigt, at der er lærepladser til de kvalificerede elever, der starter på en erhvervsuddannelse. På flere uddannelser er der nærmest garanti for læreplads, hvis man lever op til kravene på uddannelsen. Og erhvervsuddannelserne har rigtig meget at byde på. I en del fag vil man have mulighed for at bidrage til den grønne omstilling, ligesom der er mulighed for efteruddannelse eller for at blive selvstændig med egen virksomhed. Og det skal vi have flere til at opdage,” siger han. Analysen viser også, at der i 2021 var under 7 elever uden læreplads for hver 100 elever med en læreplads, og at antallet af lærepladser har været stærkt stigende siden 2017.   Men selv om situationen er glædelig for de unge, har den en stor mørk sky i horisonten for erhvervslivet, siger Kasper Munk Rasmussen. “Desværre ser vi nu flere og flere eksempler på virksomheder, der får meget få eller ingen ansøgninger fra kvalificerede kandidater, når de skal have besat en læreplads. Allerede i dag, ser vi eksempler på, at man som virksomhed er nødt til at blive skrevet på venteliste, hvis man vil have fat i en lærling,” siger Kasper Munk Rasmussen. ”Hvis ikke vi får vendt den udvikling, så rammer det Danmark negativt på flere måder. Dels kan vi opleve, at danske virksomheder må sige nej til ordrer, og dermed mister vi noget af den vækst, der skal betale for vores fremtidige velfærd. Dels vil manglen på dygtige faglærte forsinke den grønne omstilling og betyde, at det fx vil tage længere tid at få energirenoveret vores bygningsmasse og dermed få nedbragt vores afhængighed af fossile brændstoffer herunder gas fra lande uden for EU som f.eks. Rusland,” siger Kasper Munk Rasmussen.   Han peger på, at eux-uddannelserne, hvor man bliver uddannet student og faglært, kan appellere til flere unge. I 2021 var det godt 12 pct. af de elever, der startede på en erhvervsuddannelse, der startede med eux. Det svarer til 5.762 elever, hvorimod over 51.000 startede på en gymnasieuddannelse.

Skriv en kommentar