Rapt vælgermøde

10 af de opstillingsberettigede partier til Folketingsvalget 1. november deltog i Håndværkerforenings vælgermøde torsdag aften i Postsalen, og de kom vidt omkring i det politiske landskab, da de skulle komme med bud på, hvordan de forskellige problemer og udfordringer kan takles.

Med så mange deltagere i panelet var Ebbe Skovsgaard fra bestyrelsen kommet på lidt af en opgave som ordstyrer, men det lykkedes ganske fint at få politikerne til at begrænse sig, så alle havde en chance for at komme til orde.

Klima, uddannelse, mangel på arbejdskraft, energikilder, offentlig administration og meget andet var ikke overraskende på programmet.

Valgkampen er kort og intens, så flere af kandidaterne skule videre til andre møder, så det gjaldt om at få afleveret sine budskaber.

Skriv en kommentar